Vi springer over hvor kornet er højest

Wokret med quinoa

Wokretten er lynhurtig at lave, da ingredienserne ikke skal stege ret lang tid.

Ingredienser

  • 1 dl quinoa
  • 250 g kyllingefilet
  • 2 spsk. smør eller olie
  • 1 gulerod
  • 1 løg
  • 1 rød chili
  • 2 fed hvidløg
  • 10 cherrytomater
  • 1 bundt forårsløg eller 1 lille porre
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 spsk. soyasauce
  • Salt og peber
  • 4 pers.

Sådan gør du

  • Quinoa: Kom 1 dl hel quinoa i en sigte og skyl den godt med koldt vand. Kom frøene i en gryde og tilsæt 1,75 dl vand.

  • Kogeanvisning: Kog quinoaen under låg ved svag varme i 8 minutter. Tag gryden af varmen, rør salt i, og lad den trække under låg i 10 minutter.

  • Grøntsager: Skræl guleroden, skær den i tynde skiver. Rens chili, løg og hvidløg, og snit det fint. Skær tomaterne i kvarte, og snit forårsløg eller porre fint.

  • Kylling og løg: Skær kyllingefilet i tern og brun det på alle sider nogle minutter i smør eller olie i en wok. Tilsæt gulerodsskiver, løg, hvidløg og chili. Svits det med yderligere nogle minutter, indtil løgene er klare.

  • Tilsæt den løskogte quinoa, tomater og forårsløg.

  • Kokosmælk og tilsmagning: Tilsæt kokosmælk og soyasauce, og varm retten igennem under omrøring i nogle minutter. Smag til med salt og peber.

  • Serveringstip : Servér retten med en stor skål grøn salat til.