Vi springer over hvor kornet er højest

Ingredienser

  • 2,5 dl sødmælk
  • 1 d vand
  • 15 g gær (eller 5 g gær og 100 g surdej)
  • 400 g ølandshvedemel
  • 150 g purpurhvedemel
  • 25 g rørsukker
  • 10 g salt
  • 150 g blødt smør
  • 8 stk. burgerboller eller 14-16 stk. pølsebrød

Sådan gør du

  • Alle ingredienser undtaget smørret røres på en røremaskine ved medium hastighed i ca. 10 minutter - eller æltes godt igennem med hænderne.

  • Derefter tilsættes smørret i små tern, mens der røres (æltes) i ca. 1 minut. Dejen røres (æltes) videre i ca. 4 minutter.

  • Hæver tildækket ca. 2 timer på et lunt sted.

  • Herefter delen dejen i 8 portioner til burgerboller eller 14-16 portioner, hvis man vil bage pølsebrød.

  • Til boller: tril dejen let til kugler og form dem til burgerboller. De skal trykkes lidt, så de måler ca. 3 cm. i højden. Til pølsebrød: rul dejen til pølsebrød (se evt. videoen, hvor vores bager Martin viser, hvordan det gøres).

  • Læg bollerne eller pølsebrødene på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæv igen i ca. 1 time.

  • Ovnen varmes op til 220-230°C. Sæt bollerne/pølsebrødene midt i ovnen. Har du en forstøver, kan du sprøjte vand rundt i ovnen - ikke på bollerne/brødene - men på siderne af ovnen.

  • Ovnen skrues ned til 160°C, og bollerne/brødene bages 15-18 minutter, til kernetemperaturen er 98°C, og de er gyldne og luftige. Afkøles på en bagerist.

  • Tip: Bager du med surdej, kan du erstatte gær med 100 g surdej og lade dejen langtidshæve natten over i køleskabet. Hvis du supplerer surdejen med 5 g gær, får dejen et ekstra boost.