Vi springer over hvor kornet er højest

Falafler med Ingrid-ærter

Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Line Knapp, som er ivrig surdejsbager. Line har Instagramprofilen @dengladesurdej

Ingredienser

  • 90 g hele Ingrid ærter
  • 50 g kogte kartofler
  • 3 fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • 3 forårsløg
  • 1 tsk. paprika
  • 0,5 tsk. garam masala
  • 0,5 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. chiliflager (kan udelades)
  • Salt

Sådan gør du

  • Skyl ærterne og sæt dem i blød i koldt vand i ca. 12 timer.

  • Hæld vandet fra ærterne og kom dem i en gryde sammen med kartofler og hvidløg. Kog til ærterne er møre, men ikke helt udkogte (ca. 20 min.). Gem lidt af kogevandet.

  • Skær gulerod og forårsløg i mindre stykker.

  • Kom de kogte ærter, kartoffel, hvidløg, rå gulerod og forårsløg i en blender (eller minihakker) og blend, til du har en lidt grov fars.

  • Kom krydderierne i og blend videre, til du har en finthakket fars. Hvis massen virker for tør, kan du tilsætte 1 spsk. af kogevandet fra ærterne.

  • Smag til og tilsæt evt. flere krydderier og salt.

  • Lad farsen hvile i køleskabet i en halv times tid.

  • Varm en pande op til middelvarme. Kom lidt olie eller smør på panden og form falaflerne i ønsket størrelse. Steg dem til der er en tynd stegeskorpe hele vejen rundt.

  • Tip: Server falaflerne i Lines lækre pitabrød. Du finder opskriften under brødopskrifterne.