GRÅÆRTER
Gråærten tilhører bælgfrugtfamilien og er fra naturens side glutenfri.
Egentlig er det pudsigt, at gråærten kaldes "grå", for den er brun.
Gråærten er en rynket lille ært, men skinnet bedrager, for den er rigtig skøn indeni og indeholder masser af smag.
Før brug skal ærterne udblødes - gerne natten over - og koge ca. 20-25 minutter. Den er god til fx hummus og falafler og kan fint erstatte kikærter.
Bælgfrugterne dyrkes af vores danske økologiske avlere og renses og forarbejdes i mølleriet.