Glutenfri
Vi arbejder hele tiden på at blive klogere på glutenfrie frø og korn. Derfor har vi deltaget i adskillige forskningsprojekter om glutenfrie fødevarer.
Vores glutenfrie quinua-eventyr i Bolivia er en milepæl for os. I 2003 påbegyndte vi et Danida-støttet projekt med Andean Valley i Bolivia, som førte til produktionen af en lang række quinua-produkter. Det samarbejde varer ved den dag i dag. Det førte også til eksperimentet med at dyrke quinoa i Danmark. Det lykkedes, og i vores sortiment finder du derfor dansk quinoa. Vi skriver quinua med "u", når vi omtaler råvarer fra Bolivia, og quinoa, når vi taler om den danske quinoa.
Vi vil gerne gøre det let for forbrugerne at bage glutenfrit og lave glutenfri mad. Derfor har vi et stort sortiment af glutenfrie frø og melblandinger.